Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forventninger

 

Forventninger du/I kan have til dit barns hverdag i Børnehuset?


Et tæt, godt og forpligtende samarbejde mellem institutionen og hjemmet betyder alt for vores samarbejde omkring jeres barn. Alle børn er forskellige og har forskellige behov, hvilket vi som institution i samarbejde med jer forældre gerne vil bakke op om.


Det kan I støtte ved, at:


•    I viser interesse for barnets dag, barnets kammerater og hverdagen i institutionen – ved fx at snakke med barnet om dagens gang og læse opslag om dagen på Aula
•    I støtter op om, at barnet i videst muligt omfang udvikles til at blive selvhjulpen jf. pjecen ”kan selv, vil selv” som sendes efter barnet har gået her ca. 1. mdr.   
•    I overfor eget barn taler positivt om de øvrige børn, forældre og personaler i institutionen, da forældres positive attitude over for Børnehuset, giver barnet den tryghed og tillid til institutionen, som er en væsentlig forudsætning for barnets udvikling og læring
•    Barnet har tøj på/med til at være både inde og ude
•    I dagligt får hjulpet barnet med at have en overskuelig garderobeplads ift. årstiden
•    Barnet har skiftetøj i deres kasse som passer til årstiden og i størrelsen 
•    I ser vigtigheden af, at I får skrevet tydeligt navn i alt barnets overtøj, sko/støvler, regntøj m.m.
•    I har forståelse for, at vi ikke bruger tid på at finde bortkommet tøj. Kig gerne i glemmekassen
•    I har øje for, at barnet får ryddet op på stuen/i huset/legepladsen, inden barnet går hjem
•    At I lader privat legetøj blive hjemme – herunder børneure og udklædningstøj

•     I giver os besked vedr. sygdom, ferier og fridage på Aula            
                           Læs info vedr.  ”Kommunikation via Aula”
•    I holder jer ajour med opslag + stuens tavle i inforummet samt info på Aula            

•    At vi ALTID har mulighed for at få fat på jer, når f.eks. jeres barn er syg
•    I hver dag ved aflevering og afhentning får sagt ’goddag’ og ’farvel’ til et fastansat personale – dvs. ikke en vikar. Hils også gerne på vikarerne, men det er ikke deres ansvar at tjekke ind/ud på Aula.
•    Evt. uenigheder vedr. barnet løses mellem forældre og institutionen uden børn til stede

I Børnehuset Skt. Jakob kan du som forældre forvente at:


•    Børn og forældre bliver positivt modtaget i institutionen hver dag
•    Dit barn er omgivet af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere
•    Vi er tydelige voksne, som kun vil både børn og forældre det bedste. Også i de situationer hvor det kan være svært at være barn eller forælder.
•    Du er forælder i et hus, hvor det er legalt at undre sig, og vi opfordrer forældre til at være nysgerrige på vores praksis samt vores ”rammer og regler” 
•    Vi vil hellere have dialogen frem for en besked på Aula
•    Du bliver løbende orienteret om ”institutionens liv” både via kreativitet i huset eller på Aula 
•    Vi sender løbende nyhedsbreve eller anden info
•    Vi efterlever Københavns Kommunes regler ift. kost og økologi
•    Vi har fokus på et udviklende og trygt læringsmiljø
•    Vi tager særlig hånd om børn i udsatte positioner
•    Børnehuset er et mobilfrit hus. Mobiler bruges kun i pædagogisk regi
•    Vi tilbyder samtaler ift. jeres barns trivsel og udvikling én gang om året
•    Vi henvender os, hvis vi undrer os omkring noget” eller har en bekymring omkring jeres barn
•    At vi står til rådighed til en snak/møde, hvis I selv undrer jer omkring noget eller har en bekymring
•    Huset har et tværgående samarbejde i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave og børnehave til skole
•    Vi har traditioner, som vi er glade for, men vi er ikke bange for ”at tænke ud af boksen” og finde på nyt