Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fødselsdage for storebørnsgruppen

Retningslinjer for fødselsdage i storebørnsgruppen

Fødselsdagen kan selvfølgelig holdes på stuen til frugt. Men man er velkommen til at invitere gruppen hjem, HVIS MAN HAR LYST.

En fødselsdag i børnehave-regi er med afgang fra Børnehuset kl. 9.30 og vi går retur fra fødselsdagen ml. kl.12 – 12.30.

Vi går til fødselsdage på Østerbro, hvor vi kan til.

Man skal altid aftale med den ansvarlige pædagog for gruppen, inden man italesætter for sit barn, at det kan lade sig gøre at invitere hjem en hverdag. Der kan nemlig være forskellige årsager der gør, det ikke kan lade sig  gøre

Vi går som udgangspunkt hjem til fødselsdage september – april, som er den periode børnene er de store her i huset og hvor børnene går her sammen som storebørnsgruppe.

Hvis man har inviteret hjem til fødselsdag har vi brug for en hjælpende hånd i trafikken både ud og hjem – dette aftales på forhånd med den ansvarlige pædagog for gruppen

Ens barn bliver hjemme efter fødselsdagen – dvs. fødselsdagen er en dag hvor man efterfølgende bliver hjemme, da det kan være trættende og nogle gange udmattende at have fødselsdagsbesøg

Til en fødselsdag hvor vi er hjemme på besøg, har børnene brug for:

  •  Frokost - noget de bliver mætte af
  • noget at drikke  (vand/saftevand)
  • og gerne en dessert

Der gælder selvfølgelig de samme regler som i Børnehuset vedr. slik – dvs ingen slik til børnehave-fødselsdage

Vi modtager ikke poser med andre lækkerier/gaver, som kan tages med hjem
Man behøver ikke arrangere skattejagt eller lignende, så ingen grund til panik :-) Børnene vil som oftest gerne ”bare lege” og være hos hinanden.

OBS! Man er naturligvis også velkommen til at invitere hjem privat i en weekend – dér går vi bare ikke med :-) Hvem man inviterer, er op til jer selv, men vi kan kun på det kraftigste opfordre til at invitere enten


1)     alle i storebørnsgruppen
2)    alle pigerne
eller
3)    alle drengene

Børn i storebørnsgruppen har en alder, hvor de er meget bevidste om at blive holdt udenfor fællesskabet - og med god grund. Det er samtidig en oplagt mulighed som forældre at lære de børn at kende, som ens barn er i gruppe med og dagligt bruger mange timer sammen.
Både vi voksne her i Børnehuset og I forældre er dagligt rollemodeller, og efter vores overbevisning gælder det også i forhold til børnefødselsdage.
Og invitationerne skal sendes med post/sms/mail dvs. uden om Børnehuset. Hvordan I afholder en børnefødselsdag uden for Børnehuset, blander vi os selvfølgelig ikke i.