Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kommunikation og samtaler

Kommunikation forældre til Børnehuset:

Her i Børnehuset gør vi meget ud af den daglige dialog og kommunikation. Mails kan meget, men det kan også give mange misforståelser. Derfor gør vi meget ud af at have en åben dialog, hvor man som forældre meget gerne må undre sig. Spørg hellere én gang for meget!

Her i huset går man altid først til pædagogerne på stuen, hvis man har noget, der undrer én. Hvis man ikke føler, der er lydhørhed, er man altid velkommen til at kontakte lederen. Og vi ser meget gerne, at man netop snakker sammen i stedet for at skrive en mail. Mange misforståelser og spørgsmål kan hurtigt blive løst på denne måde.

Når man starter i Børnehuset modtager alle forældre en pixie-udgave af "Kommunikation via Aula i Børnehuset Skt. Jakob". Pixie-udgaven er udarbejdet med henblik på, at alle forældre har kendskab til, hvornår vi ønsker Aula skal bruges og ikke bruges. 

Kommunikation Børnehuset til forældre:

Den daglige fortælling fra stuen til forældre foregår via dagbog på AULA. Den daglige kommunikation foregår i aflevering- og afhentnings-øjeblikkene, hvor der kan gives  beskeder fra stuen til forældrene. Den overordnede og primære dialog foregår via AULA, hvor der sendes mails, billeder og nyhedsbreve. Vi har en forventning om, at alle forældre bruger AULA og holder sig opdateret via denne.

I Børnehuset tilbyder vi flg.samtaler i den tid, jeres barn går her:

  • alle forældre i vuggestuen tilbydes en samtale efter ca. 3 - 5 mdr.
  • forældre der har et barn der rykker fra vuggestuen til børnehaven tilbydes en samtale ved overgangen efter behov
  • alle forældre i børnehaven tilbydes en samtale i forbindelse med TOPI forår/efterår  i det år barnet fylder 4 år (TOPI er et lovpligtigt trivselsskema personalet udfylder forår og efterår) - samtalerne tages løbende
  • alle kommende skolebørns-forældre tilbydes samtaler ifm. lovpligtig vidensoverdragelse til skole

Der er naturligvis altid mulighed for en snak/samtale udover disse. Nogle kan klares en morgen/eftermiddag i forbindelse med aflevering/afhentning og andre afsættes der en aftale til.