Seksualpolitik

Seksualitet er en grundlæggende og medfødt del af den menneskelige udvikling og trivsel og et centralt aspekt af barnets identitetsdannelse. Børn er optagede af at sanse, udforske og opdage verden, og i barndommen handler seksualitet især om nysgerrighed og interesse i at lære kroppens muligheder at kende gennem leg. Børns seksualitet kan ikke sammenlignes med voksnes seksualitet.

Mange børn identificerer sig med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen, og nogle gør ikke. Uanset hvordan barnet identificerer sig, er det vigtigt at følge barnets udmeldinger, så det føler sig anerkendt, som det, det er. 
Derfor går vi heller ikke op i drenge-og pigefarver. Vi læner os meget op af børnepsykolog Grethe Kragh-Müller, som mener, ”at det som udgangspunkt ikke er slemt, at der findes kønsopdelte farver, så længe barnet får mulighed for at udvikle både maskuline og feminine sider af sig selv. Her handler det mest af alt om at give barnet frie tøjler til at vælge tøj fra tøjbutikker i lige den farve, han/hun foretrækker i stedet for at afholde drenge fra at gå i lyserødt”. Det samme gælder fx hvis børnene tegner her i Børnehuset – alle farver er tilgængelige og er lige gode.

For os handler det om, at vi voksne hjælper med at gøre op med de traditionelle kønsroller. Vi træder ind, hvis fx en dreng bliver grinet af, fordi han har en lyserød trøje på. Vi vil altid være nysgerrige på og spørge børnene om, hvorfor de synes, at det er sjovt, at fx Kasper har en lyserød bluse på og hjælpe børnene med at forstå, at der ikke findes rigtigt og forkert, når det kommer til valg af farver.

Det er helt normalt, at børn begynder at udforske deres egen krop så snart, de kan bruge deres hænder. I halvandet til to-års alderen kan de også kigge interesseret på og røre ved andre børns kønsorganer. Og de kan være nysgerrige, når de ser forældre eller søskende uden tøj på. Det er helt normalt, at børn kan være fascineret af hinandens kønsorganer. Alle børn skal igennem det på et eller andet tidspunkt og i et eller andet omfang.

I Børnehuset har vi god erfaring med, at børn er nysgerrige på hinandens kroppe, og at det er ”helt normalt”. Børn er nysgerrige ”væsener”, som kun bliver klogere ved at spørge – og nogle gange ved at røre eller føle. Børn er derfor også meget direkte i deres sproglige udtryk, som for nogle voksne kan virke meget grænseoverskridende. Børn er ikke blufærdige 😊

At være nysgerrige på andres kroppe, betyder oftest at børnene er nysgerrige på, om andre har en tissemand eller en tissekone. Numsen er også meget populær at kigge på. Det er en del af det at udvikle sig og skabe egen identitet som menneske, som individ. Børn kan være meget optagede af at undersøge, om deres krop er forskellig fra andres. 
Hvert forår og sommer bliver det varmere og dermed tid til at have mindre tøj på. Her oplever vi ofte, at børnene begynder at interessere sig mere for deres egen og andres kroppe. Det kan komme til udtryk ved at studere sig selv i spejlet og vise sin krop frem til andre. Det kan være ved at putte perler op i næsen eller ved at se, om det går at stikke en pind ind i numsen. 

Alle børn har ret til at sige nej, hvis de ikke har lyst til, at en anden ser på eller rører ved ens tissekone eller tissemand. Hvis barnet, der spørger, ikke forstår et nej i en sådanne situation, er vi voksne der til at hjælpe. 
Vi mener, at det som udgangspunkt er i orden at kigge på og røre ved hinandens kroppe. Men det er ikke i orden at sutte på hinandens tissekoner og tissemænd. Og det er ikke i orden at stikke noget op i hinandens numser. 
”Numseleg” betyder derfor at kigge og røre hinandens numser – men ikke at stikke noget ind! Numseleg må kun leges med et barn i samme alder som én selv – dvs. i en ligeværdig i alder.

Badeværelset er et klassisk sted at være nysgerrige på hinanden. Her oplever børnene hinanden, når de går på toilettet. På alle stuer har vi et lille toilet og et stort toilet. 
I vuggestuen bruger børnene kun det lille toilet.
Det store toilet har en dør, som kan lukkes til, hvis man ønsker privatliv. De ældste børn i børnehaven må låse, andre kan lukke døren til.

Oplever man sit barn onanere eller udforske kroppen, skal man ikke blive bekymret. Det er en del af en almindelig udvikling. Man skal ikke gribe ind, men blot registrere, at barnet har fundet du af, at der er nogle steder på kroppen, det føles anderledes – og måske dejligt - når man piller ved dem. Vi har erfaring med, at børn i Børnehuset også bliver nysgerrig på den del af deres seksualitet. Vi snakker med børnene om, at det er okay at føle sådan. Men vi italesætter også, at det er ikke noget, man gør på stuen eller på legepladsen foran alle andre. Det er en privat sag, hvor man fx kan gå på badeværelset og undersøge lidt nærmere. 

Når vi spejler børn positivt i deres nysgerrighed og interesse for deres egne og andres kroppe, viser vi, at det seksuelle og sanselige ved kroppen er lige så okay at spørge ind til og tale om, som hvad man kan bruge sine arme og ben til. 
Hvis man som forælder hører om disse ”lege” og interesser derhjemme, så er det altid vigtigt at fortælle det til personalet. Det er vigtigt, børnene ikke skældes ud og derved føler skam, da det er en naturlig proces for børn. Man må gerne som forælder spørge ind og være nysgerrig på det, der fortælles. Og rigtig gerne spørge ind til, hvad barnet selv tænker om oplevelsen. Er der nogle grænser, der er blevet overskredet, og er der brug for at vi voksne i Børnehuset taler ind i noget med nogle børn? Det har vi god erfaring med, og vi er meget obs på, at ingen føler sig presset til at gøre noget, de ikke har lyst til. 

Støt barnets nysgerrighed og leg med kroppen på flg. måde:

• Tal om krop og køn på samme måde, som du taler med dit barn om alt mulig andet
• Vis dit barn, at det er i orden at spørge, selvom du ikke altid kan svare på spørgsmålene
• Giv dit barn enkle svar, der er til at forstå og passer til barnets alder
• Respekter dit barns grænser for berøring og lær barnet, at det er i orden at sige fra
• Spørg roligt og nysgerrigt til dit barns oplevelser med doktorlege
• Vis dit barn, at du ikke bliver sur eller forskrækket, hvis det fortæller om oplevelser med ”doktorlege”
• Vær opmærksom på, at dit barn kun leger ”doktorlege” med børn, der er ligeværdige i alder
og modenhed
• Snak med personalet, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal handle

Hvis du vil læse mere om børns seksualitet, kan vi henvise til flg. hjemmesider: 
https://videnskab.dk/krop-sundhed/voksne-misforstar-borns-seksualitet&n…;
https://sundhedsplejersken.dk/boern/krop-og-seksualitet/sma-borns-seksu…;
https://www.sexogsamfund.dk/foraeldre/seksualitet-i-barndommen