Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgange

Her i huset går børnene gennem flere overgange. Den første er fra det sted, barnet har været, inden det starter her. Alle overgange kræver tilvænning, og derfor tilbyder vi også samtaler undervejs i barnets liv her i Børnehuset. Den første samtale er ved opstart, og denne samt overgangen fra vuggestue til børnehaven kan der læses mere om under "Forældresamarbejde  - kommunikation og samtaler".

Den sidste overgang vi her i huset er en del af er overgangen til skole. Vi er en del af "Stærkt Samarbejde" med bla. Vibenhus Skole, som derudover består af andre daginstitutioner, KKFO´en på skolen og en klub. Her arbejder vi bla. med overgangen fra børnehave til skole. Et samarbejde med en skole indebærer bla. at vores kommende skolebørn får lov til at besøge Vibenhus Skole og derved opleve, hvordan en 0.klasse ser ud og fungerer. Udover et besøg i 0.klasse, besøger de kommende skolebørn også KKFO´en (fritidshjem), hvor de igennem én uge i efteråret er en del af "Fri for Mobberi" sammen med andre børnehavebørn og 0.klasse-elever fra Vibenhus Skole.

I forbindelse med overgangen til skole videndeler vi på Aula med den kommende skole barnet skal gå på. Det sker altid med samtykke fra forældre. Der er 5-års status møde i efteråret og videnoverdragelsemøde i februar/marts.

Vi udfylder papirer vedr. videnoverdragelse i henhold til København Kommunes regler. Det betyder, at vi ikke udfylder ”sær-skemaer” fra privatskoler. Vi udleverer til gengæld meget gerne en kopi af skemaet fra Københavns Kommune til udlevering på privatskolen.

Som udgangspunkt starter børn i skole i det år, de fylder 6 år. Der kan dog være flere årsager til, at et barn ikke er klar. I en sådan institution er der mulighed for at søge om skoleudsættelse hos distriktsskolen. Denne skoleudsættelse skal som udgangspunkt søges af jer forældre, men er et samarbejde mellem forældre og pædagogerne på stuen.