Det er selvfølgelig vigtigt, at de mange gode pædagogiske intentioner bevæger sig fra skrivebord til børneliv/ungeliv. Derfor bliver der hvert år gennemført et tilsyn med det pædagogiske arbejde. Tilsynet udføres af pædagogiske konsulenter gennem observationer af børnenes/de unges hverdag i institutionen og dialoger med personale og forældre.

Det årlige tilsyn dokumenteres i en tilsynsrapport, som præsenteres og drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde.

Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: https://iwtilsynpdf.kk.dk/pdf/2220.pdf 

Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommunes hjemmeside https://www.kk.dk/borger/pasning-og-skole/kvalitet-og-tilsyn/paedagogisk-tilsyn-i-fritidstilbud 

 Har du spørgsmål til tilsynsrapporten, er du velkommen til at kontakte lederen. 
 

Da der kun kan skrives et max antal bogstaver i rapporten, ift. de kommentarer bestyrelsen og huset har til årets tilsyn, er disse her tilføjet i deres fulde form  :

Hvilke resultater vil institutionen fremadrettet være særligt optaget af at ændre?

Vi vil fortsætte det gode arbejde, da vi ved, vi har et godt fundament. Vi vil have større opmærksomhed på forskellige områder og dykke ned i disse, da vi er optaget af dem. Da vi kan se, de gør noget godt for det enkelte barn og hele gruppen. Fx aktiviteter ift. høj og lav arousal. Vi er gået i gang, og vi er i fortsat udvikling.

Herudover en opmærksomhed på legemanuskipter som en tilgang til at være mere nysgerrige på børnenes relationer i lege og det at lære at lege og selv kunne lege sammen.

I det store perspektiv vil vi derfor fortsætte med at være nysgerrige på børnene, ligesom vi fortsat vil arbejde med at udvikle os selv i vores faglige arbejde, så vi fortsat tilpasser vores praksis ud fra børnenes behov og nærmeste læringszoner. Vi vil fortsætte med at være nysgerrige på, hvorfor børn fx reagerer som de gør, når de bliver udfordret på noget, som er svært; hvad ligger bag barnets reaktion og hvad prøver barnet at fortælle os. Det gode forældresamarbejde er for os én af mange grundsten i udviklingen af det enkelte barn. Derfor har vi sat gang i et forløb, hvor vi vil blive endnu bedre til en styrkebaseret tilgang - både i vores samspil med børnene, samarbejdet med forældrene og i forhold til vores samarbejde som kollegaer.

Hvordan vil institutionen imødekomme tilsynets eventuelle anvisninger på opfølgende tiltag? 

Dagen og dermed tilsynet bærer præg af, at der manglede faste personaler heriblandt køkkendamen. At lederen fx måtte gå i køkkenet og lave frokost, gav flere unødige forstyrrelser ift. kommunikation og planlægning ift. borddækning, end der ville være på ”en normal dag”. 

Omvendt er det positivt at vi kommunikerer, så vi på den måde sikrer den bedste ramme for børnene. Generelt er vi optaget af og har et stort fokus på ikke at forstyrre hinanden. Det vil vi fortsætte med. Hertil skal siges, at vi er en arbejdsplads, hvor kommunikation mellem medarbejdere er en præmis. Også selv om der er børn til stede. 

Vi vil aldrig komme ud over forstyrrelser, da en forstyrrelse også kan bunde i, at et personale er nødt til at forlade gruppen grundet et barn, skal på toilettet. Børnene rejser sig fx fra bordet, hvilket betyder en voksen efterfølgende er nødt til at rejse sig for at hjælpe barnet. Igen; vi arbejder fortsat på færre forstyrrelser, men det er en præmis. 

Ift. små grupper vil vi også fortsat have et fokus på mindre grupper. I den bedst tænkelige institutionsverden ville vi kun have små grupper, og derfor har vi en opmærksomhed på dette tiltag. Der er dog mange hensyn at tage til mange børn, og vi gør vores absolut bedste for at tænke ind i mindre grupper. Både i aktiviteter inde såvel som ude. 

På dagen var der som nævnt fravær blandt det faste personale og blandt de vuggestuebørn, som var planlagt til at besøge børnehavestuerne. Det var spontant fravær, som Børnehuset derfor ikke kunne organisere sig ud af på forhånd. Tilsynet afspejler derfor værdien af, at vi er et lille hus, hvor personalet kender alle børnene og derfor kan dække ind på andre stuer. Vi vil fremadrettet være nysgerrige på, om medarbejderne føler sig klædt på til at træde ind i de aftaler om praksis og tilgange, der er indgået på de forskellige stuer. Vi vil også være nysgerrige på, om der kan være andre tilfælde, hvor aftaler om praksis ikke altid overholdes, om årsagen hertil og om det er relevant at genbesøge aftalerne eller iværksætte andre tiltag. Derudover kan det give værdifulde indsigter og nye perspektiver på både stuepraksis og egen arbejdsmetode, når medarbejdere træder ind på andre stuer. Vi vil være nysgerrige på, om vi i højere grad kan udnytte denne viden til at videreudvikle kvaliteten. 

Ift. evalueringskultur: her i huset har vi to sprogansvarlige. Det betyder, at de to er ansvarlige for selve sprogvurderingen. Hvilke børn der skal sprogvurderes, sker i samråd med alle personaler – dvs. alle personaler er med til at spotte, hvilke børn der skal sprogvurderes. Derfor kender alle personaler til de udfordringer der er, som vi sammen arbejder ind i. Hvordan selve sprogvurderingen foregår, kender alle ikke. Medarbejderne har forskellige ansvarsområder. 

Vi har en fælles retning i huset, som alle kender og er bevidst om. Dvs. alle kender den pædagogiske retning. At der står alle, ikke gør det, er misvisende og ikke et genkendeligt billede for os i huset.

Hvordan vil institutionen sikre, at en positiv udvikling fastholdes?

Ift. sprog og bevægelse; 

Vi har altid og fortsat meget opmærksomhed også på de børn, som ikke selv henvender sig til en voksen. Det vil vi fortsat have. I forhold til de børn, hvor vi har en ekstra opmærksomhed, bruger vi ofte Kompetencecenterets kompetencer og erfaring til at sparre med os personaler. På den måde ved vi, om vi er på rette vej eller skal sætte nye eller flere tiltag i gang. Vi vil fortsætte med at lave observationer på alle børn – også de som ikke lige selv henvender sig. 

Vi vil fortsat lave TOPI i fællesskab for hele personalet – nærmest som et reflekterende team. På den måde er vi alle bevidst om både børnenes styrker, og de udfordringer barnet måtte have. Samtidig giver det mulighed for at sparre på tværs. 

Vi vil fortsat være tydelige voksne og rollemodeller og derved vise vejen ved at være bevidst om, at børn ikke gør det vi siger, men det vi gør.

Vi vil fortsætte med at være nysgerrige på både det enkelte barn og hele gruppen og derved fortsat have et fokus på nærmeste udviklingszone ift. begge perspektiver. Dette ud fra daglige observationer og refleksioner. 

Vi ser ind i en tid, hvor politikerne øger kravene til, hvad vi som almindeligt dagtilbud skal kunne rumme og håndtere. Vi har derfor sat gang i et forløb, hvor vi skal blive endnu bedre til at arbejde styrkebaseret både ift. børn, samarbejdet med forældre og vores samarbejde kollegaer imellem. Sammen med forældrebestyrelsen har vi også sat fokus på Børnehuset som en attraktiv arbejdsplads, så vi fortsat kan fastholde og tiltrække dygtige pædagoger, medhjælpere og vikarer. Pædagogisk kvalificeret personale er afgørende for at sikre videreudviklingen af vores faglighed gennem løbende refleksioner og evalueringer både i det daglige og på vores mandagsmøder, stuemøder, p-møder og p-dage. For os er det helt grundlæggende element at inddrage børneperspektivet i både voksen- og børneinitieret aktiviteter - vi vil fortsat sikre rammen og retningen, da vores erfaring er, at børn trives med tydelige voksne og rammer, men vi vil altid videreudvikle og tilpasse vores aktiviteter til den enkelte børnegruppes nærmeste udviklingsszone og ønsker.

I det samlede perspektiv vil vi fortsat være en institution med et godt og sundt børnemiljø, hvor børn trives, udvikles, lærer og dannes. Dvs. et sted hvor vi gør en forskel, som er sted hvor det er rart og trygt at være, et sted hvor der krammes og grines med hinanden, og hvor ansvaret til børnene gives i passende størrelse.  Et børnehus hvor vi både bevæger os aktivt og giver plads til at være i ro, og hvor børnene får brugt deres sanser. Og et sted hvor der gives de nødvendige pauser væk fra fællesskabet, som nogle børn kan have brug for. Dette kan vi gøre, fordi vi kender børnene og deres behov. Og fordi vi sammen med forældrene netop taler ind, hvad barnets behov er. 

Et børnehus hvor forældresamarbejdet er i højsædet, så vi sammen kan arbejde for et godt børneliv. Dvs. vi vil fortsat have fokus på dialogen med forældrene og bruge de samarbejdspartnere, vi tænker er relevante i den givne situation.